Nira Sushi
Hvordan det hele startede…
Historien om Nira Sushi begynder i køkkenerne på de to mest anerkendte sushirestauranter i Danmark. Det er nemlig her, at Nira Sushis indehaver og chefkok, Dara Uch, har dygtiggjort og specialiseret sig ud i håndværket fra det japanske køkken.
Og historien fortsætter her i Roskilde, for efter flere end 15 år i branchen åbnede Dara Nira Sushi d. 23. oktober 2015, som startede med at være en Take-Away forretning, men efter en 2 årig lang kamp med Roskilde Kommune, kan Nira Sushi nu kalde sig for en Restaurant. Restauranten rummer indtil videre 26 siddepladser og der er planer for en fremtidig udvidelse.
Her byder vi på alt fra de klassiske ruller og sticks til helt nytænkte menuer, der vil overraske og glæde dig. Vores hidtil mest populære menuer er sæsonmenuerne. Sæsonmenuerne er fyldt med nytænkende og innovative madkreationer, som udskiftes efter hvert sæson. Disse menuer kan tage op til flere ugers udvikling, da vi her i Nira Sushi er perfektionister, når det kommer til vores kvalitet og service.